Forebyggelse

Man kan godt forsøge at forebygge fodsvamp. Det vigtigste er at have en god fodhygiejne. Det vil sige at du bør tørre dine fødder grundigt, skifte sokker og sko og lade tæerne få luft.

Gode råd!

• Hold fødderne tørre, særligt mellem tæerne.

• Vær omhyggelig med grundig tørring mellem tæerne efter bad

• Brug om muligt sandaler, som er åbne ved tæerne, eller anden form for luftige sko

• Sokker bør skiftes hyppigt, særligt hvis du sveder meget på fødderne

• Skift mellem flere sko så skoene når at tørre helt mellem hver gang, du bruger dem

• Beskyt fødderne i fx svømmehaller ved at bruge badesandaler

• Vask håndklæder hyppigt

Fodsvamp smitter

Fodvamp er meget smitsomt, og du bør derfor tænke på andre hvis du selv får fodsvamp. Dels bør du behandle dig men du kan også prøve at undgå at smitte andre ved at følge rådene ovenfor. Fodsvamp kan også sprede sig til andre dele af kroppen, fx til hænderne.

Husk dine omgivelser!

Fodsvamp smitter hyppigt. Tænk på det hvis du ofte går i bad med andre, fx i sportsklubber eller derhjemme. Derfor bør du overveje at behandle dig.

Top