Smilende ung kvinde med rødt hår og grøn t-shirt, som er glad efter Canesten® behandling mod bakteriel vaginose

Hvad er bakteriel vaginose?

Lær mere om BV og symptomerne på bakteriel vaginose. Lær mere om, hvem der er særligt udsatte for at få denne infektion, og om forskellene mellem skedesvamp og BV. I denne artikel får du også råd til behandling af BV og forebyggelse af tilbagevendende BV.

Bakteriel Vaginose?

Det kan være generende og forhindre dig i at levet livet fuldt ud, men bare rolig, det kan behandles og er meget almindeligt - Bakteriel vaginose (BV) rammer op til 1 ud af 3 kvinder i den fødedygtige alder. BV er en infektion i skeden, der skyldes bakterier og ikke svamp (i modsætning til skedesvamp). Den opstår, når der er ubalance i skedens mikroflora.

Normalt er miljøet i skeden surt, hvilket forhindrer overvækst af dårlige bakterier og bidrager til opretholdelse af et sundt niveau af gode bakterier. Nogle gange kan miljøet i skeden imidlertid forandre sig. Det kan blive mindre surt, hvilket medfører vækst af dårlige bakterier, der forårsager bakteriel vaginose.

Du har større risiko for at få BV, hvis:

  • Du er seksuelt aktiv (men kvinder, der ikke har haft sex, kan også få BV).

  • Du har fået en ny partner.

  • Du har spiral.

  • Du bruger parfumerede produkter i og omkring skeden.

  • Du har din menstruation.

  • Du tager visse lægemidler, såsom antibiotika.

Symptomer på bakteriel vaginose

Bakteriel vaginose kan give anledning til bekymringer, fordi symptomerne er ubehagelige: fiskelugt og gråligt, vandigt udflåd fra skeden. Symptomerne kan være værre efter samleje. Nogle kvinder mærker imidlertid slet ingen symptomer på BV overhovedet.

Hvordan ved jeg så, at det ikke er skedesvamp?

Kvinder tager ofte fejl af bakteriel vaginose og skedesvamp, men det er to forskellige infektioner, og de skal behandles forskelligt. Symptomerne på svamp er: ømhed og kløe omkring skeden, lugtfrit udflåd, der ligner hytteost, samt svie i forbindelse med vandladning. Bakteriel vaginose forårsager en fiskeagtig lugt og et gråligt, vandigt udflåd. BV medfører normalt ikke ømhed eller kløe i skeden.

De forskellige symptomer kan gøre dig usikker på, hvilken infektion du har. I så fald kan du bruge en Canestest: En simpel hjemmetest, der måler pH-niveauet i din skede med en nøjagtighed på mere end 90 %. Ud fra resultatet og dine symptomer kan du fastslå, om du har BV. I så fald kan du starte en behandling mod symptomerne på bakteriel vaginose.

Hvornår skal jeg søge læge?

Du bør overveje at søge læge, hvis det er første gang, at du har bakteriel vaginose, eller hvis du er gravid. Gravide kvinder kan være mere modtagelige for infektioner i skeden på grund af de hormonelle forandringer, som kan forstyrre balancen i skeden. Vi anbefaler, at du rådfører dig med lægen, eftersom BV kan forårsage graviditetskomplikationer.

Behandling af bakteriel vaginose

Det er nemt at behandle bakteriel vaginose derhjemme med håndkøbsmedicin. Apotekspersonalet kan anbefale den bedste formulering til hurtig behandling af dine symptomer på bakteriel vaginose. Effektiv behandling med håndkøbsmedicin mod BV bør give følgende resultater:

  • Hurtig afhjælpning af lugtgener
  • Afhjælpning af gråligt, vandigt udflåd
  • Hæmning af væksten af de dårlige bakterier, der er årsag til infektionen
  • Understøttelse af væksten af gode bakterier

Lægen kan ordinere antibiotikabehandling. Hvis du har symptomer på bakteriel vaginose for første gang, er det bedst at du rådfører dig med lægen.

Forebyggelse af bakteriel vaginose

Forebyggelse er altid bedre end behandling, og det er meget nemmere at forebygge BV, hvis du følger nogle simple regler. For det første skal du huske på, at intimområdet er mere delikat end resten af kroppen, så du bør ikke bruge den samme sæbe eller bodyshampoo, da det kan medføre forstyrrelser i pH-balancen i skeden. Det anbefales desuden at tage brusebade i stedet for karbade.

Andre tips til forebyggelse af tilbagevendende bakteriel vaginose:

  • Brug ikke deodoranter eller parfumerede produkter i og omkring skeden.

  • Undgå overdreven vask.

  • Undgå udskylning af skeden.

  • Brug ikke kraftige vaskemidler, når du vasker undertøj.

  • Skift tamponer og hygiejnebind hyppigt.

  • Sørg for at tørre dig fra front mod bag, når du har været på toilettet.

  • Skift undertøj efter svømning eller træning.