Svamp hos mænd

Intimsvamp er en almindelig lidelse, som rammer både mænd og kvinder. Infektionen skyldes overvækst af en gærsvamp, der hedder Candida albicans. De fleste mennesker, der får en svampeinfektion, er sunde og raske, men der er opstået en ubalance i deres naturlige hudflora.

Hos mænd rammer intimsvamp oftest penishovedet. Nogle af de første symptomer på penissvamp er kløe, ømhed og betændelse på penishovedet, hævelse af forhuden og kløe eller svie i forbindelse med vandladning eller samleje.

Forebyggelse og behandling af svamp hos mænd

Selvom en svampeinfektion på penis nemt kan behandles, bør du alligevel tage forholdsregler for at undgå at få det. God hygiejne og løstsiddende tøj i åndbare materialer er nogle af de mest simple og effektive våben til forebyggelse af penissvamp.

Har du fået svamp, bør kun behandles ved symptomer (f.eks. kløe og betændelse) og efter samråd med lægen.

Se desuden disse forebyggende råd:

  • Brug løst tøj og undertøj af bomuld, som huden kan ånde igennem, og som ikke strammer

  • Brug ikke parfumeret sæbe og bodyshampoo på kønsdelene

  • Vask din penis jævnligt, og tør den godt bagefter