Canesten<sup>®</sup> kombinationspakning

Canesten® kombinationspakning

77% af kvinder med underlivssvamp har en infektion både i skeden og på huden omkring skedeåbningen 1.

Derfor anbefaler vi Canesten® kombinationspakning som er et håndkøbslægemiddel godkendt til behandling af underlivssvamp. Pakken indeholder en vaginal-tablet med indføringshylster og en tube creme. Vaginaltabletten føres op i skeden med indføringshylstret, der dels hjælper med at få placeret tabletten korrekt og dels giver en hygiejnisk indføring (bedst ved sengetid). Cremen anvendes rundt om skeden, hvis der også er symptomer dér. Du bør fortsætte den udvendige behandling med cremen 1-2 uger efter at symptomerne er forsvundet. I løbet af behandlingsforløbet kan der komme lidt grynede rester af vaginaltabletten ud af skeden. Dette har ingen betydning for behandlingens virkning.

Hvis det er første gang, du har symptomer på underlivssvamp, eller hvis du er gravid, bør du kontakte din læge for at få konstateret, om der vitterligt er tale om svamp i underlivet. Lægen kan anbefale dig et receptfrit lægemiddel på apoteket som fx Canesten® kombinationspakning. Hvis du har haft svamp i underlivet før og kender symptomerne, kan du selv behandle dig med Canesten®. Bør ikke anvendes af børn under 12 år. Kontakt lægen, hvis du får det værre, eller hvis du ikke får det bedre efter 7 dage.

Uanset hvilket Canesten® produkt du vælger, er det vigtigt, at du nøje følger anvisningerne i pakken og fuldfører kuren. Hvis du undlader at fuldføre kuren, øger du sandsynligheden for at infektionen kommer igen. Behandlingen kan gentages hvis nødvendigt, men tilbagevendende infektioner kan være tegn på, at der er en underliggende medicinsk årsag.

Læs altid indlægssedlen før brug og spørg apotekspersonalet hvis du er i tvivl.

  1. Becker N et al, Gyno Canesten bei Vaginalmykosen, Therapeutische Erfahrungen bei 3784 Patientinnen. HAUT, Vol 7, 3061-3070, 1996.

Top