Bayer: Science For A Better Life
Lady
KeyVisual

Spørgsmål og svar om underlivssvamp og Canesten behandling

Hvad er underlivssvamp?

Svamp er det populære navn på en infektion i underlivet, som forårsages af gærsvampen Candidas albicans. Svamp forekommer normalt i kroppen og på huden. Den kan findes i skeden, munden og mave/tarmkanalen. Hvis kroppens normale forsvarsmekanismer svækkes, kan gærsvampen formere sig og give symptomer.

 

Er svampeinfektion almindelig?

Ja, næsten alle kvinder vil på et eller andet tidspunkt i deres liv få underlivssvamp. Svamp er ingen alvorlig infektion, men generne kan være særdeles ubehagelige.

 

Hvordan ved jeg, at jeg har svamp?

Symptomerne kan variere. Mest almindelligt er rødme, svie og kløe. Skamlæberne og slimhinderne omkring skedeåbningen kan ligeledes være hævede. Et hvidt, lugtfri gryndet udflåd forekommer ofte. Smerte er sjælden, men en brændende fornemmelse og ubehag ved berøring kan forekomme.

 

Hvorfor får kvinder underlivssvamp?

Miljøet i skeden er normalt surt (pH=4,2). Dette miljø opretholdes af mælkesyrebakterier, der producerer mælkesyre. Ved denne surhedsgrad er candidasvampen fredelig og giver ingen problemer. Hvis skedens pH værdi øges (pH større end 4,5), eller hvis kroppens immunforsvar af en eller anden grund svækkes, vil svampen blivere mere aggressiv og forårsage gener. Graviditet, diabetes og antibiotikabehandling øger risikoen for at få en svampeinfektion. Specielle lægemidler for eksempel cortison, kan hæmme kroppens normale immunforsvar og øge modtageligheden for svamp. Hos nogle kvinder  kan en normal menstruation medføre ubalance i skedens naturlige bakteriesammensætning og efterfølges af en svampeinfektion. Svampen vokser og formerer sig, når den får god næring. I skeden findes sukker, som svampen lever af. Sukkermængden øges, når blodsukkeret øges som for eksempel ved stor indtagelse af sukker (slik). Blodets indhold af det kvindelige hormon østrogen påvirker også sukkermængden i skeden. Derfor får yngre kvinder oftere svampeinfektion end ældre. Tamponer kan også øge risikoen for at få svamp.

 

Er underlivssvamp en kønssygdom?

Nej, underlivssvamp er ikke en kønssygdom, men infektionen kan overføres ved seksuel samvær. Kun 15% af de mandlige partnere udvikler svampeinfektionen. Har manden udviklet svampeinfektionen anbefales det, at han får behandling med Canesten creme.

 

Er underlivssvamp alvorlig?

Nej, underlivssvamp er ikke en alvorlig sygdom, men en infektion der opleves som meget ubehagelig. Du kan ikke blive steril af en svampeinfektion.

 

Kan jeg have samleje under behandlingen?

Ja, men de fleste kvinder synes, at samleje er ubehagelig, når de har svampeinfektion. Det bedste er, at lade slimhinder og hud få hvile til symtomerne forsvinder helt.

 

Menustruation?

Du kan trygt anvende Canesten under menstruationen, men behandlingen er mest effektiv uden for menstruationsperioden.

 

Hvordan forebygger jeg en svampeinfektion?

• Undgå overdreven hygiejne - vask underlivet kun én gang om dagen. Brug uparfumeret sæbe.
   Overdreven renlighed skader de normale forsvarsmekanismer i huden og slimhinderne.

• Tør dig fra skeden og bagud efter toiletbesøg, da bakterier kan overføres fra tarmen til skeden.

•  Brug helst bind, ikke tamponer ved menstruation.

•  For at genoprette den normale bakteriebalance i skeden kan du bruge præparater med  
    mælkesyrebakterier i 2-3 dage.

•  Canesten kan i samråd med læge bruges forebyggende, for eksempel efter hver
   menstruation.

 

Hvordan behandles svampeinfektion i underlivet?

Selv om du prøver at forebygge en svampeinfektion, kan det ske, at du alligevel bliver angrebet. Heldigvis kan svamp behandles på en enkel og effektiv måde, almindeligvis med svampedræbende midler. Canesten clotrimazol er et velafprøvet svampedræbende lægemiddel. Canesten får i håndkøb på apoteket, og du kan vælge den behandling, som passer dig bedst.

 

Hvornår bør jeg gå til læge?

•    Hvis det er første gang, at du har symptomer på svampeinfektion.

•    Hvis du er under 16 år eller efter overgangsalderen.

•     Hvis du har haft mere end tre svampeinfektioner inden for de sidste 6 måneder.

•     Hvis du er gravid eller tror, du måske er det.

•     Hvis der er blod i udflådet (undtagen ved menstruation)

•     Ved sår eller blister på kønslæberne

•     Hvis du føler smerte eller ubehag, når du tisser.

•     Hvis du har mistanke om, at du har været udsat for smitte eller kønssygdom.