Hvor hurtigt forsvinder symptomerne?
Almindeligvis forsvinder symptomerne som kløe og svie helt inden for 3 dage efter behandlingsstart. Men allerede efter 24 timer mærkes en markant bedring. Det er dog meget vigtigt at behandle sig med hele kuren, også selv om symptomerne er forsvundet. Fuldfører man ikke hele kuren, er der stor sandsynlighed for, at infektionen kommer igen. Ved udvendig infektion (på huden omkring skedeåbningen) påsmøres de inficerede områder med Canesten creme 2-3 gange dagligt, indtil 3 dage efter symptomfrihed.

